søndag den 24. juli 2011

Karolines gulerodskage.

Ingredienser:

200 g blødt smør,
200 g brun farin,
3 æg,
200 g hvedemel.
2 tsk kanel,
2 tsk bagepulver,
5 fintrevne gulerødder,
75 g hakkede valnødder,
1,5 dl rosiner.

Flødeost glasur:

200 g flødeost naturel,
2 spsk vand,
50 g flormelis,
2 tsk citronsaft.

Pynt:

Hakkede valnøddekerner.

Sådan gør du:

Pisk smør, farin og æg godt sammen. Bland hvedemel, kanel og bagepulver sammen og vend det i smørblandingen skiftevis med gulerødder, nødder og rosiner. Fordel dejen i en smurt springform (ca 22 cm i diameter) og bag kagen ved 175 grader, midt i ovnen i ca 1 time.

Flødeost glasur:

Skær flødeosten i mindre stykker og rør den godt sammen med vand, sukker og citronsaft. Smør glasuren på den kolde gulerodskage og pynt med hakkede valnødder.

Tips:

Gulerødder kan erstattes med 300 g groftrevet squash.

Dejen kan også bruges til gulerodsmuffins. Fyld muffinsforme 3/4 op, bag kagerne midt i ovnen i ca 15 min ved 200 grader. En portion dej giver ca 18 gulerodsmuffins.

1 kommentar: